​Baggrund

Både nationalt og internationalt har der været en stigning i unge, der oplever faldende skoletrivsel og øget psykisk mistrivsel. I Danmark har der i perioden fra 2009-2017 været en signifikant stigning blandt 15-årige, der oplever mistrivselssymptomer, og i samme periode er andelen af 15-19-årige, der føler sig ensomme, steget med 5%. Ydermere har der i perioden fra 2010-2017 været en stigning af børn og unges kontakter i psykiatrien på 53%. Ud over at dårlig mental sundhed er en belastning for et ungt menneske, kan psykisk mistrivsel og mentale helbredsproblemer i ungdomsårene have store konsekvenser på længere sigt i form af dårligt mentalt og fysisk helbred samt social og uddannelsesmæssig marginalisering. For at kunne bremse denne negative udvikling og undgå behovet for en mere intensiv indsats fra social- og sundhedsvæsenet, er der behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan hjælpe og støtte de unge. 

Det anonyme og gratis rådgivningstilbud headspace Danmark til unge i alderen 12-25 år har vist sig at være et tilbud, der med konkret støtte og rådgivning kan hjælpe de unge. Headspace tilbyder ubegrænset antal samtaler til alle, der oplever udfordringer af større eller mindre grad. Dette kan være den unges indgang til andre støttetilbud, herunder kommunale tilbud, kontakt til egen læge, behandlingspsykiatrien eller andre relevante tilbud i civilsamfundet, som kan støtte den unge. ​

Formål

Formålet med studiet er at undersøge både kort- og langtidseffekter af headspace sammenlignet med en kontrolgruppe etableret med propensety score matching. Derudover er målet at dokumentere omkostningseffektiviteten, hvor alle omkostninger i forbindelse med de unge måles, samt via en kvalitativ procesevaluering at beskrive nøgleaktiviteterne i headspace og dokumentere hvordan disse kan implementeres i de lokale centre og skabe de forventede effekter for unges mentale sundhed.

Metode

Effektanalysen udføres med en ekstern kontrolarm dannet via propensity score matching som baseres på registerbaseret data der bedst muligt kan indfange den sårbarhed, de unge i headspace har. Både den matchede kontrolgruppe og headspace gruppen vil via Danmarks Statistik få tilsendt et online spørgeskema ved baseline, som er første kontakt til headspace, samt ved 6 måneders opfølgning. Effektmålene ved første opfølgning er mental sundhed, livstilfredshed, ensomhed og self-efficacy. Effektmålene ved anden opfølgning, tre år efter baseline, er fastholdelse i uddannelse eller arbejde, samt sociale ydelser under serviceloven. Alle analyser vil blive justeret for evt. baseline forskelle ved de anvendte effektmål. Målet er at inkludere 1.500 unge fra headspace og etablere en kontrolgruppe på 10.000 individer.

Omkostningseffektiviteten af headspace baseres på den samme kohorte som i effektanalysen. Omkostningerne i sundhedsvæsenet, beskæftigelses- og socialsektoren samt interventionsomkostningerne i headspace vil blive udregnet. Opfølgningsperioden er på tre år, da det forventes at der i starten af et headspace forløb vil være et øget forbrug af offentlige ydelser på grund af den brobyggende funktion, men at dette i et sundhedsfremmende perspektiv bliver reduceret med tiden og bliver mindre sammenlignet med den matchede kontrolgruppe. Forskellen i udgifter mellem grupperne vil blive udregnet og de samlede udgifter for både indsats- og kontrolgruppe vil blive sammenholdt med effektmålet uger i arbejde eller uddannelse i opfølgningsperioden.

Derudover vil der blive foretaget en procesevaluering der skal beskrive implementeringen af kerneaktiviteterne, mulige virkningsmekanismer af kerneaktiviteterne og kontekstens betydning for både implementering og virkningsmekanismer. Ved hjælp af primært kvalitative forskningsmetoder (interview og observationer) vil procesevalueringen fokusere på at beskrive de mulige virkningsmekanismer, som kerneelementerne har på de valgte effektmål i effektanalysen. Procesevalueringen vil udmunde i en standardiseret indsatsbeskrivelse med tjekliste, som kan bruges til at vurdere implementering af fremtidige headspace centre.

Sammenfatning​  

Samlet set vil vi med gennemførelse af de tre delstudier opnå viden om headspaces betydning som mental sundhedsfremme indsats samt bidrage med ny og anvendelig viden om de mulige afledte effekter af samtaleforløb i headspace. Det store deltagerantal samt etablering af en matchet kontrolgruppe og langtidsopfølgning gør det muligt at komme med mere sikre og præcise estimater sammenlignet med tidligere undersøgelser. Derudover vil den samfundsøkonomiske analyse bidrage med ny viden om de økonomiske konsekvenser af headspace i Danmark, som kan anvendes til en mere nuanceret samfundsmæssig priotering af ressourcer allokeret til sårbare unge.

Fonde​

​TrygFonden har bevilliget midler til gennemførelse af projektet.​